Etisk regelsæt

Loyalitet  

  • Main Solution ApS påtager sig alene en opgave, såfremt der er sikkerhed for, at opgavens gennemførelse kan ske med fuld loyalitet overfor kunden. Ved loyalitet forstår Main Solution ApS, at forhold til andre kunder, aftagere og samhandelspartnere er bragt aftalemæssigt på plads, og at relationerne er etisk forsvarlige. Main Solution ApS påtager sig således ikke opgaver, hvor der kan være krydsende interessefællesskab.
  • Optræder der under en opgaves forhold, der kan eller måtte kunne drage Main Solution ApS loyalitet i tvivl, orienterer Main Solution ApS omgående kunden om sådanne forhold, og sikrer, at det fortsatte samarbejde alene sker efter kundens accept.
  • Bliver Main Solution ApS efter en opgaves afslutning opmærksom på, at der har foreligget forhold, som kunne drage Main Solution ApS loyalitet i tvivl, så orienterer Main Solution ApS straks kunden om sådanne forhold.

Gennemskuelighed 

  • Enhver forretning, som Main Solution ApS påtager sig, skal fra starten aftales og belyses i relation til alle relevante forhold. Main Solution ApS har indrettet alle forretningsgange og dokumenter således, at de umiddelbart giver oplysning om enhver del af samarbejdsgrundlaget og de dertil knyttede aftaler.  
  • Main Solution ApS forpligter sig til altid at belyse og forklare forhold i relation til påtagne opgaver, og alle henvendelser, aftaler og forudsætninger, der relaterer sig til opgaveløsningen gøres forud – eller straks de opstår – bekendt for kunden. 
  • Main Solution ApS løser alle påtagne opgaver i eget regi, og overdrager alene løsning af opgaver eller dele heraf efter forudgående og udtrykkelig aftale med kunden.

Uafhængighed  

  • Main Solution ApS er en selvstændigt konsulentvirksomhed , der i alle relationer optræder uafhængigt. Enhver rådgivning, formidling eller anden ydelse sker objektivt og uden anden interessevaretagelse end kundens.

Redelighed 

  • Enhver opgave Main Solution ApS påtager sig,betinger sig at Main Solution ApS har den nødvendige  faglige og kapacitetsmæssige kompetence for opgavens korrekte løsning. Betingelserne for opgaven skal fra starten aftales så detaljeret, at det er klart for kunden, hvilken ydelse og service, der skal præsteres.  
  • Såfremt der undervejs i opgaveløsningen opstår problemer, der medfører, at opgaven ikke kan løses som forudsat, tager Main Solution ApS straks kontakt til kunden og aftaler nødvendige ændrede betingelser. 

Fortrolighed 

  • Main Solution ApS opretholder en fuldstændig fortrolighed med alle oplysninger og forhold af forretningsmæssig betydning for løsning af de opgaver Main Solution ApS påtager sig. Andre oplysninger Main Solution ApS modtager i forbindelse med løsning af opgaver frigives alene efter udtrykkelig aftale med kunden.  
  • Kommer Main Solution ApS ad anden vej i besiddelse af oplysninger, som har karakter af fortrolighed, så benyttes sådanne oplysninger alene efter aftale med kunden. 
  • Enhver opgave Main Solution ApS har løst, betragtes som fortrolig og oplysning til eksterne afgives alene med kundens samtykke med mindre lovgivningen pålægger oplysningspligt. I sådanne tilfælde sørger Main Solution ApS for at orientere kunden forud for afgivelse af pligtige oplysninger. Kan dette ikke praktisk lade sig gøre, så tager Main Solution ApS efterfølgende straks kontakt til kunden og fortæller, hvilke oplysninger, der er afgivet og årsagen til at oplysningerne skulle videregives. 

Tavshedspligt  

  • Main Solution ApS medarbejdere opretholder fuldstændig tavshedspligt i relation til enhver påtagen opgave. Tavshedspligten gælder såvel under opgavens gennemførelse som efter opgavens afslutning. 
  • Tavshedspligten omfatter kunderelationen, opgavens indhold, vilkår og alle øvrige oplysninger, som er omfattet af privatlivets fred.
  • Tavshedspligten kan alene ophæves ved et påbud fra domstolene.